3. Verdenskrig: Sådan bliver den



Dato: d. 29.nov.2009, 13:06 Af: Nicolai Sennels (blog i Jyllandsposten)

Kulturkløften.

Dette er ikke en skræmmehistorie. Dette er ikke sådan, jeg håber tingene udvikler sig. Dette er sådan jeg tror, fremtiden bliver. Weekendavisen 27/11 omtaler mit blogindlæg om 3. Verdenskrig, som jeg postede her på JP 22/11. Indlægget fik flere end 300 kommentarer med på vejen, og tilsammen med den efterfølgende medieomtaler giver er det god grund til at uddybe.

Før jeg går videre skal jeg fortælle, at frygten for en voldelig konflikt mellem den muslimske verden og Vesten er helt almindelig. Ifølge en Gallup-undersøgelse foretaget for World Economic Forum citeret i rapporten “Islam and the West: Annual report on the state of Dialogue” tror op mod halvdelen af befolkningen på, at denne konflikt slet ikke kan undgås. Selvom mange mener, at det kun er et spørgsmål om tid, førend en sådan verdensomspændende konflikt bryder ud, er det formentligt de færreste, som har en idé om, hvordan den rent faktisk kommer til at se ud - og hvordan den bliver oplevet af den enkelte.

På baggrund af den indsigt jeg har fået i det muslimske miljø gennem mit psykologiske arbejde med over hundrede voldelige og radikale muslimer, vil jeg her komme med et bud på, hvordan konflikten vil udvikle sig fremover.

Eftersom det er mit næstsidste blogindlæg, giver jeg den bare gas - det bliver langt…:

Etniske spændinger

Det er i dag klart, at integrationen af muslimer er ikke lykkedes i det tilstrækkelige omfang, og intet tyder på, at udviklingen vil vende. Tværtimod. De mennesker, som sidst i forrige århundrede kæmpede forgæves mod at åbne grænserne for mennesker fra den muslimske verden, har fået ret i stort set alt hvad de advarede imod:

Drivende grupper af voldelige muslimer; langsom kvælning af velfærdssamfundets økonomi og tryghed; terror; lovløse parallelsamfund; truende islamister der skriger foran vores regeringsbygninger. Institutioner så som folkeskoler, hospitaler og sindssygehospitaler, kommuner, plejehjem, politi og fængsler osv., som bukker økonomisk og mandskabsmæssigt under for muslimers manglende evne og vilje til at optage danske og vestlige kulturnormer i sig.

Men det er kun spidsen af isbjerget - det er fortid og nutid. For de etniske spændinger i Europas store byer stiger stadigvæk, og lovløse muslimske områder knopskyder i snesevis af europæiske byer hvert år.

Det eneste, som truer verdens fremgang mere end de stadigt flere konflikter mellem muslimer og os andre, er formentligt overbefolkning.

3. Verdenskrig bliver ikke en konventionel krig, hvor lande slås på tværs af grænser. Det bliver en krig mellem muslimer og ikke-muslimer i vores egne byer.

Der vil ikke være fronter, bag hvilke civile kan leve relativt trygt og uberørt af kampenes gru, hvis bare de holder sig i sikker afstand fra krigshandlingerne - for de vil ske på vores egne gader og stræder. Utrygheden og faren vil derfor ramme den enkelt langt hårdere.

Integrationen har tabt, men hvem vinder?

Vestlige magter har aldrig har vundet en krig mod guerillastyrker - hverken i Vietnam, Afghanistan, Irak eller andre steder. Skulle vores sekulære, humanistiske og demokratiske system komme ud som sejrsherre, er der desværre stor risiko for, at vi vil have gået på kompromis med vores egen humanisme, menneskerettigheder og demokratiske værdier.

Sådan er vi mennesker: Vender man det blinde øje til problemerne, fordi man ikke vil se dem i øjnene eller håber at de løser sig selv - så risikerer man at overreagere, når endelig tålmodigheden slipper op. Må guderne forbyde det, men vi har måske ikke haft den sidste krystalnat i vor tid.

Muslimsk kontrollerede områder

Modstanden mod ikke-islamiske autoriteter så som politi, brandvæsen, ambulancefolk og landets love er stigende.

Flere steder i Vesteuropa har man i dag såkaldte no-go zoner. Her advares ikke-muslimer mod at skilte med ikke-muslimske religiøse symboler og ikke-islamiske autoriteter bliver jævnligt stenet ud. Frankrig har 751 officielle no-go zoner, som er kendetegnet ved, at franske myndigheder har mistet autoriteten og kontrollen. I England har man lignende tilstande.

Også lille Danmark har i dag muslimsk dominerede områder, hvor politiet er nødt til at alliere sig med imamer og udvise passivitet overfor åbenlys kriminalitet, hvis ikke de skal risikere at provokere til optøjer og vold. Det samme gør sig gældende i flere områder i Holland, Belgien, Tyskland osv. I Malmø, hvor 25 procent af befolkningen er muslimer er brandvæsnet nødt til at bære skudsikre veste, beskyttende masker og armere deres køretøjer, når de rykker ud til de muslimsk dominerede områder.

Fox News: Kort filmreportage fra Malmø:

Fremtiden bliver, at landene mister kontrollen og magten fuldstændigt i disse områder. Vi vil på den måde ende med en lang række Gaza-striber rundt om i Europa, som ligger i konstant voldelig konflikt med deres ikke-muslimske omgivelser. Danskerne vil opleve det som daglige nyheder om væbnede kampe mellem muslimer og politiet; at de nogle gange skal køre en omvej, fordi området på vej til arbejde er spærret eller usikkert; at vi selv eller vores nære venner eller familiemedlemmer oplever konflikten på egen krop (brand i boligkvarteret, bombetrusler i området, fysiske trusler, bank, hærværk på ejendommen osv.); periodevis varemangel i supermarkedet, fordi lastbilerne med varer ikke kan komme frem eller er blevet røvet; arbejdsløshed, dårlig løn og væsentligt nedsat offentlig service, fordi uroen skaber økonomisk krise; vrede, afmagt og omklamrende utryghed.

Disse selvudråbte muslimske mini-stater vil have deres egen tre-deling af magten:
  1. Koranen og imamer som den lovgivende magt.
  2. Imamer, bandeledere og familieoverhoveder som den dømmende magt.
  3. Almindelige troende og menige bandemedlemmer vil udøve den sociale kontrol, patruljering og afstraffelse.

Områderne vil være ligeså fattige på penge og rige på børn og radikale muslimer, som de palæstinensiske områder. Størstedelen af økonomien vil bestå af donationer fra islamiske landes oliepenge (den planlagte moské i Københavns Nordvest-kvarter finansieres f.eks. fra Iran) og - ligesom i dag - staten.

Europa har i dag hundredvis af muslimske områder, som er næsten hermetisk lukket for landets vestlige kultur og hvor kriminalitet, offermentaliteten, radikale strømninger og modstanden mod det omgivende samfund vokser år efter år.

Borgerkrig

Disse muslimske områder vil opleve presset om integration som et angreb på deres muslimske kultur og religion: “Hvorfor må vi ikke leve som vi vil? Tror I, at jeres danske kultur med druk, narko, nøgne danske piger, pølsebod og dårlige bodegaer er bedre end vores? I skal ikke prøve at tage vores kultur og religion fra os. "Vi er vokset op i Danmark og Danmark er vores land ligeså meget som det er jeres!”

Myndigheders indblanding og politiets patruljering opfattes som provokation, racisme, chikane, hetz og arrogance - hvilket giver kraft til offermentaliteten, som i muslimsk kultur er en legal grund til aggression og hævn.

Eksempel: I Oslo går muslimer amok over en fredelig demonstration til fordel for Israel

Men en ting er, når stater mister kontrollen over områder inden for landets egne grænser. En anden er, når konflikter mellem disse områder og deres omgivelser begynder at blusse op. En uheldig anholdelse; øget politipatruljering i området; en ny Muhammed-tegning; stramninger i udlændingelovgivningen; dansk deltagelse i krige i muslimske lande; fængslinger af imamer eller bandeledere - er alle eksempler på, hvad der vil kunne blive dråben der får får radikale imamer, bandeledere og den almindelige folkestemning i de muslimske områder til at koge over.

Hævnangreb på politistationer; retsbygninger, infrastruktur eller andre symboler på statens magt; en håndgranat på Strøget; systematiske trusler, chikane og mord/mordforsøg på politifolk, politikere og islam-kritikere, soldater eller deres pårørende; afbrænding af bydele - og selvfølgelig det vi alle frygter: Terrorbomber.

Vi så det i vinterferien 2008, hvor det første muslimske oprør i Danmark så dagens lys. Hundredvis af påsatte brande og stening af det tilildende politi og brandvæsen - fordi muslimerne på Nørrebro følte sig hetzet af politiets øgede patruljering, en lidt for grov anholdelse af en ældre muslimsk mand tæt på Blågaards Plads og genoptrykningen af Muhammed-tegningerne et par dage efter.

Som psykolog talte jeg i øvrigt med en del af de sigtede brandstiftere, så jeg har et godt indblik i den kulturelle og religiøse motivation for de voldsomme optøjer (læs mere om episoden i min bog “Blandt kriminelle muslimer. En psykologs erfaringer fra Københavns Kommune.“).

Uge 7 2008 bliver ikke det sidste muslimske oprør i Danmarkshistorien. Den stigende indvandrerkriminalitet, de stadigt flere våben på gadeplan og den stadigt større kulturkløft mellem de muslimske områder og det danske Danmark er en sikker garanti for, at nye oprør heller ikke bliver mindre. Når det sker igen, og politiet ruller pigtråden ud, staten erklærer periodisk undtagelsestilstand og hæren må hentes ind til at kompensere for politiets udsultede resurser, kaldes det for borgerkrig. En negativ spiral af gengældelsesangreb, gidseltagning og generelt ukontrolabel uro vil kendetegne både store og mindre byer, hvor der findes muslimske områder.

Statens økonomi, aktiemarkedet, velfærdssamfundet og trygheden vil blive slået til ukendelighed.

Det største problem er: Det vil ikke stoppe.

Tværtimod vil det eskalere mere og mere. En af grundene er, at man i muslimsk kultur har svært ved at have lighed og forskellighed på samme tid. Vi ser især dette kulturpsykologiske træk i måden, mange muslimer betragter ikke-muslimer på og i måden, forskellen mellem kvinder og mænd udmøntes på.

Man er enten over eller under: Man kan være ens og ligeværdig, man kan være forskellig og uligeværdig - men man kan ikke være forskellig OG ligeværdig. Mange muslimer oplever sig i dag som værende under Danmark og danskerne - og de længes efter at komme ud af den rolle. Skulle Danmark en dag blive muslimsk, vil danskerne af samme grund blive set som mindre værd. Grundlæggeren af det Muslimske Broderskab, Sheikh Hassan al-Banna udtrykker denne enten/eller-tankegang helt klart: “Det er Islams natur at dominere, ikke at blive domineret.



..til næste spalte
spalte 2/2


Hvis du vil have et billede af disse tilstande, så se denne korte nyhedsreportage fra Malmø: Muslimske Malmö

Danske områder

Ligesom de muslimsk kontrollerede områder, vil der opstå ikke-muslimske områder, hvor danskere og ikke-muslimske indvandrere laver boligområder omgivet af sikkerhedshegn, kameraer og komplicerede låsesystemer. Et nutidigt eksempel er Hejredalskollegiet, som ligger klods op af den muslimske ghetto Gellerupparken i Århus: “Det tre meter høje hegn er forsynet med pigtråd, og de studerende skal bruge nøglekort med kode for at komme ind, så området bliver helt aflukket. … Det blev sat op i december 2007 for at forhindre indbrud efter at panserglas, vagter, hunde og videoovervågning, havde været forsøgt - uden effekt.”

Disse områder vil på sigt oprette deres egne private børnehaver og skoler, som drives af beboerne. Muligheden for at arbejde via computere osv. mindsker beboernes behov for at gå uden for hegnet. Vi vil også se, hvordan utrygheden ved at forlade de sikre områder, økonomisk krise og ustabile forsyninger vil få stadigt flere til at udnytte sine haver, altaner og tage til at dyrke egne grøntsager osv. Den ydre trussel vil styrke sammenholdet indadtil: Lysten til at lære sin nabo at kende, værdsættelse af venskaber og fællesskab øges. Misundelse, vrede og den selvretfærdige lyst til at stjæle fra de rige vil gøre de sikre områder til et yndet mål for muslimske bander og andre mindre succesfulde borgere. Behovet for sikkerhed vil gøre sikkerhedsfirmaer til en guldrandet forretning. Beboere vil i stigende grad skulle løbe den risiko, der er forbundet med at bidrage til patruljeringen i deres egne nabolag.

Selvtægtsgrupper og militser

Vi vil se stadigt flere selvtægtsgrupper blandt danskerne. Det vil være en blandet flok, men de vil alle være motiveret af ønsket om ”gøre noget!”. Graden af henholdsvis politisk indsigt og parathed til at bruge vold vil variere.
  1. De fredelige borgerinitiativer bliver de tilfælde, hvor man i et kvarter på eget initiativ opretter nabofællesskab, hvor man beslutter sig for at bidrage til politiets patruljering ved selv at “gå runder” sammen med et par naboer. Disse grupper vil være lovlige. Hvorvidt de vil bruge våben, som i dag er ulovlige, vil vise sig – for våbenloven vil uden tvivl blive diskuteret stadigt heftigere i takt med, at befolkningens tryghed falder.
  2. Andre initiativer vil være mere aggressive. Disse selvtægtsgrupper vil primært bestå af unge mænd – men sikkert også en enkelt ekstra rå kvinde hist og her – som dyrker styrketræning og træner kampsport mod hinanden hjemme i haven eller gården. Det vil være almindeligt, at de patruljerer med våben og begår hærværk mod moskeer og muslimske forretninger. Politiet vil være efter dem, men efterhånden som politiets resurser bliver mere knappe, og den menige politimand oplever, at selvtægtsgrupperne er på ”hans side”, vil de kunne operere mere frit. Italien, som har overvældende problemer med kriminelle indvandrere, har længe haft ulovlige italienske selvtægtsgrupper. Disse grupper er nu blevet lovliggjort af regeringen, fordi politiet ikke kan magte opgaven - også selvom militæret allerede er sat ind.
  3. Endelig vil der dannes egentlige paramilitære styrker, som bruger skydevåben og som ikke blot patruljerer, men aktivt opsøger deres fjende. Man vil komme til at se voldsomme skyderier i tæt bebyggede områder mellem disse styrker og de muslimske grupper. Det sker faktisk allerede i dag, hvor både indvandrerbanderne og danske grupper som AK81 hverver deres medlemmer ved at slå på racistiske toner - og ikke med lovning om penge. Begge lejre vil blive større, udvikle deres taktik og blive tungere bevæbnet (ulovligt våbensalg er en anden business, som vil vokse i lille Dannevang).
Det er kun et spørgsmål om et par år, førend fanatiske muslimer finder sammen og laver deres egne grupper, som beder før kamp, laver bagholdsangreb på patruljerende politi i ghettoerne i Ishøj, Kalundborg, Ålborg, Holbæk, Odense, Ikast, Århus, København, Brønshøj. Med andre ord: Den ideologi, som i dag dyrkes af voldelige muslimer i Irak og Afghanistan, er kommet til Danmark. Det er kun et spørgsmål om tid, førend vi hører nyhedsoplæserne fortælle om en “ubehagelig udvikling i bandekrigen”…

Hæren og Hjemmeværnet sættes ind

Politiets resurser vil blive udsultet: Stress, dårlig økonomi og mandskabsmangel vil køre politiet ud på et sidespor, hvor de ikke længere magter de stigende udfordringer.
Man vil derfor være nødt til at se sig om efter permanente forstærkninger. Allerede de næste par år suppleres Danmarks politistyrke permanent med 300 flere betjente, som bl.a. skal bruges til at bekæmpe de muslimske bander (såkaldte “indvandrerbander”). En nylig undersøgelse fra Københavns Kommune viser, at disse bande vil få 700 nye medlemmer hvert år!

På sigt har politiet ikke en jordisk chance for at dæmme op for kriminaliteten blandt muslimer. Hæren vil derfor blive inddraget i arbejdet, og ligesom man er begyndt at bruge Hjemmeværnet i kampen mod voldelige muslimer i Afghanistan, vil de også blive brugt mere aktivt herhjemme - som støtte til politiet.

Allerede i dag har kommuner med mange muslimer ansat private vagtværn til at bevogte indkøbscentre, stationer og pladser (en stor del af de ansatte er også muslimer - fordi erfaringen viser, at muslimer har svært ved at respektere ikke-muslimer). Det vil vi se mere af. Hjemmeværnet vil blive inddraget mere - formentligt i samarbejde med politiet som ved klimatopmødet COP 15 i december 2009 (politiet tager hjemmeværnsfolk med på patruljer, til adgangskontrol og visitation af personer og biler osv.). Jeg har i øvrigt selv været i det hjemmeværnskompagni, som leverede HJV-soldater til Afghanistan sidste år: Flotte unge veltrænede kvinder og mænd med solidt humør, fast selvtillid, gode håndtryk og ærligt blik i øjnene.

De store slag

Intet land kan bestå, hvis det har områder med mere eller mindre selvstyre, som opfører sig aggressivt mod landets love og indbyggere. Derfor vil de vestlige lande - enten koordineret eller efter eget temperament - på et tidspunkt være nødt til at tage et opgør med de muslimske områder:

Politikerne vil beordre politiet og hæren til at gå ind i områderne og anholde sigtede personer, destruere samlingssteder for kriminelle og potentielle terrorister og tømme området for våben osv. Det er ganske enkelt uundgåeligt: En stat kan ikke holde til at have sit eget lille Waziristan med magtfulde fanatiske imamer, lagre af våben og terrorbomber, terrorister og organiserede grupper af voldsmænd. Og våben er der masser af: “Knap 1.000 unge er under våben og registreret som organiseret kriminelle hos Rigspolitiet. Man kan formentlig gange det tal med ti, hvis man vil vide, hvor mange disse organiseret kriminelle kan trække på.“

Det vil blive voldsomt.

Forestil dig, hvad der vil ske, hvis politiet og Skat i morgen beslutter at gennemtrevle hele Nørrebro for våben, hælervarer, narko, illegale indvandrere og økonomisk svindel. Der vil blive et ramaskrig blandt muslimer i hele Danmark. Anklagerne om hetz, racisme, chikane og provokationer vil eksplodere. Sms-kæderne vil fistre gennem luften og modstanden vil blive væbnet med våben, afbrændinger, voldelige demonstrationer og gengældelsesangreb på offentlige bygninger.

Radikale imamer - og dem har vi mange af i Danmark - vil fyre op under retorikken, og moskeerne vil ikke længere kun være forbeholdt bøn: De vil fungere som samlingssteder for imamer og deres tilhørere, hvor der fra prædikestolen vil fyge et uvejr af skældsord mod Danmark og danskerne. Ligesom i århundrederne før nu, vil de muslimske samlingssteder, moskeerne, vil blive brugt som samlingssteder for muslimer med voldelige hensigter.

Forestil dig så, hvis politikerne venter 10-15 år med at gribe ind overfor kriminaliteten i disse områder?

Så vil det blive MEGET voldsomt. De muslimske optøjer i uge 7 2008, rydningen af pusherstreet på Christiania og Ungdomshuset på Jagtvej vil ligne rene børnefødselsdage til sammenligning.

Udfaldet af en sådan operation kan blive to ting:
  1. Enten vil den danske stat vælge at kæmpe kampene til ende - uanset antallet af døde og sårede og de samfundsmæssige og økonomiske omkostninger. Antallet af muslimer, som til den tid vil blive sigtet for kriminalitet i forbindelse med konflikten, vil være enorm. Fængsler vil ikke være nok - og hvor skal man så sætte folk hen? I lejre? På en øde ø? Sende dem til flygtningelejre i og omkring Mellemøsten? Eller lade dem gå fri eller tage deres fængselsdom i turnuser? Personligt tror jeg, at vestlige lande vil gå sammen om at opkøbe områder (formenligt ikke i Vesten), hvor kriminelle og radikale muslimer vil blive deporteret til.
  2. Staten trækker sig af hensyn til det stigende antal døde og sårede, de økonomiske konsekvenser osv. Forhandlinger med imamer og bandeledere vil kunne give en stakket frist. Men varig fred vil være umulig - som Sheikh Hassan al-Banna og jeg er enige om, så er det “Islams natur at dominere, ikke at blive domineret.“: Muslimske områder finder sig ikke på sigt i at leve under et ikke-islamisk herredømme.

De muslimske lande kommer ind i konflikten

Både officielle og uofficielle muslimske organisationer i muslimske lande vil selvfølgelig følge angrebene på de muslimske områder i højeste alarmberedskab. Solidariteten blandt muslimer er stor - også på tværs af landegrænser. Hellige krigere, våben, penge, viden og moralsk støtte vil flyde til de store muslimske områder i Europa. På samme måde vil muslimske lande forsøge at lægge pres på de vestlige styrer gennem lobby-arbejde, mediekrig og økonomiske og politiske sanktioner - og ved at true om fysiske angreb på vestlige interesser både i og udenfor Vesten.

Til den tid er Europa kun skyggen af sig selv. De menneskeskelige og samfundsmæssige værdier vi forsøger at forsvare, vil vi selv være i færd med at nedbryde.

Som sagt: Kigger man væk fra et alvorligt problem i alt for lang tid, vil man på et tidspunkt overreagere og være nødt til at gøre ting, man havde lovet sig selv ikke at gøre, for at rette op på problemet.

Velfærdssamfundet med dets sociale sikkerhed vil være væk. Folk som mangler penge, mad og husly må forlade sig på almindelige menneskers godgørenhed. Skoler, hospitaler, offentlig administration vil kun fungere nødtørftigt. Arbejdsløsheden vil eksplodere, og det samme vil vreden, frygten og frustrationerne - alt sammen ting, som ødelægger menneskers livskvalitet.

Alle vestlige lande, som har mere end et par procent muslimer, vil have konstant uro og utryghed, og krigsretorikken mellem den muslimske verden og Vesten vil øges. Det er den sådan set allerede i mange muslimske lande - og moskeer i vestlige lande. Op mod halvdelen af befolkningen i vestlige lande tror ikke, at denne voldelige konflikt kan undgåes. Men modsat fanatiske muslimer, så ønsker vi den ikke. Men skulle konflikten være uundgåelig, så hellere før end senere.

Opdatering 29/11 2009: Et par links er blevet rettet, et enkelt slettet - og jeg har rettet oplysninger om Gallup-undersøgelsen til: Gallup-undersøgelse foretaget for World Economic Forum citeret i rapporten “Islam and the West: Annual report on the state of Dialogue“.